Om Christel Kaaber Guldsmedie

Christel Kaaber Guldsmedie blev grundlagt i 2001 – i hjertet af Hillerød. Helt fra starten har det været intentionen at designe og skabe smykker med historie og kvalitet som det bærende element. En del af værkstedets produktion skabes over modeller, der gentages – i små serieproduktioner – og en del er unika – altså smykker, der kun er lavet i ét eksemplar.
Vi tilbyder også at skabe smykker i samarbejde med kunden – og vi har mange års erfaring i at fremstille unikke og personlige ting, der tematiserer den historie og vision, man som kunde ønsker, ens smykke skal udtrykke.

Vi er i dag tre guldsmede – Malene, Anne og Christel i Christel Kaaber Guldsmedie. Sammen varetager vi de opgaver, der er på værkstedet og i butikken.

Webshoppen , som er blevet en stor succes, varetages af Andrea, som også hjælper til i butikken.

Vi søger – med en blanding af gedigen faglighed og æstetisk gennemtænkte holdninger – at give alle vore kunder en seriøs og god vejledning.